Følgere

onsdag 31. august 2011

Blogger nr 7

Jeg hedder Lisbeth og er 38 år. Jeg begyndte at løbe i forsommeren 2007. Ældstebarnet havde løbeuge i skolen (0. klasse), hvor de hver dag skulle løbe i ca. 45 minutter. Han var med rette stolt af at have løbet 6-7 km. hver dag, og det gav stof til eftertanke hos moren. Hvis min søn på 7 år kunne løbe så langt, så måtte jeg da også kunne løbe - i hvert fald et par km. Skoene blev snøret og jeg startede med en lille rute på 2 km. Men ak, ikke en gang det kunne jeg løbe uden gå-pauser. Gradvist kom jeg i bedre form, men holdt mig til at løbe 2-3 km. 4-5 gange om ugen.

Sidenhen er det blevet til mange km. I efteråret 2010 løb jeg min første ½marathon, og lige nu træner jeg sammen med min mand til Berlin Marathon, der bliver vores første marathon. Jeg elsker at løbe hurtigt, men nyder også de længere ture, hvor tankerne rigtigt kan få frit løb og jeg nærmest kommer i en meditativ tilstand. Næste år er det planen at løbe flere ½marathons og blive hurtigere på den distance.

På min blog www.jaassi.blogspot.com skriver jeg om min træning og de løb jeg stiller op i, men også om min anden store passion - strik.

Mange hilsner

Lisbeth Kjeldsteen

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...